Lørdag den 1. - Ellensburg-Seattle - USA 2012

Tur til USA og Canada 2012
USA i bil og på MC den 17. aug. - 11. sept. 2012
Gå til indhold

Lørdag den 1. - Ellensburg-Seattle

Ellensburg - Seattle: 173 km - gjaldt for Grethe og Leif og Gitte og Svesse.
Ellensburg - Mount Rainier - Seattle: 313 km - gjaldt for Rita og Reinar.
Konny og John kører rundt i Canada efter de forlod os i St Regis - de havde i øvrigt hørt, at det havde sneet på Glacier, hvor vi var den første uge - vi har godt nok været heldige med vejret på motorcykelturen - på nær en dag, har vi haft varme og sol, så roehakkerarmene er der igen .....

Som skrevet i går deltes vi efter at vi havde fået morgenmad på motellet - det var rigtig god morgenmad.


Kl. 08.15 kørte vi - Rita og Reinar - mod Mount Rainier og det viste sig at være en rigtig flot tur i bjerglandskab - efter min smag dog for megen skov. Skoven gjorde, at det var koldt, da vi kørte i skygge meste af tiden.

Efter nogen motorvejskørsel kom vi gennem Naches i Selah Valley, hvor der var mange frugtplantager langs med Naches River.

Vi nåede via snoede bjergveje til et udsigtspunkt, hvor man havde god udsigt til Mount Rainier - dog kunne vi ikke se hele bjerget.



Derefter var der stejl opkørsel og et bjergpas og så gik det ellers bare nedad, nedad, nedad – og der kom tusindvis af biler og motorcykler den modsatte vej.
Mange amerikanere benytter denne weekend, hvor der er Labor Day på mandag, til at tage en weekend tur – tror vi.
Vi kom endelig ud på det flade igen og nåede til Seattle og til Eastside Harley Davidson (via en fem sporet motorvej gennem Seattle).

Gitte og Svesse og Grethe og Leif kørte direkte til Seattle - dog lige forbi en Outlet, hvor de fik handlet de sidste ting inden hjemrejsen.




Vi har kørt 3.327 miles - 5.354 km - og det har ikke på noget tidspunkt føltes for langt.

Her stod Grethe og Leif og havde lige afleveret og ventede nu på en taxi. Fedt. Vi skyndte os og kunne dele taxien med dem til Seatac Lufthavn, hvor vi skulle leje en bil.
Der var ingen problemer med at aflevere motorcyklerne og vi fik vores depositum på 1.000$ tilbage.



Taximanden var Somalia, så Leif følte sig nærmest hjemme og udspurgte ham om dit og dat – men han var nu god nok og vi blev, efter at Grethe og Leif var sat af i Lufthavnen (hvor Gitte og Svesse ventede), kørt til Hertz biludlejning.
Vi fik – mod en lille ekstrabetaling – Reinar kunne ikke lade være – en  Ford Mustang - 3.7L – V6 – lækker bil.
Nu gælder det om at finde ud af, hvordan man får taget ned og hvor alle de andre knapper sidder :-)



Vi er nu nået til Centralia og gad ikke køre mere - 125 km fra Seatac Lufhavnen (vi havde jo også kørt 313 km på MC i dag).
I går søgte vi efter Motel6, da vi kun var 6 tilbage, og kunne ikke finde et. Det kunne vi i dag til 64$ (uden morgenkaffe), til gengæld koster internettet 2,29$ pr. enhed pr. døgn.

Se flere fotos

Konny og John har sendt følgende om deres tur i dag:
Med udsigt til regn i nationalparkerne og weekend turisterne blev vi i det sydlige Canada idag men har alligevel kørt 319 miles, gennem masser af nåletræer. Den er god nok med ikke at kunne se skoven for bare træer. Vi har været over tre pass på h.h.v. 1774 m. 1500 og noget og et på ca. 1200 m. Heldigvis kom vi ud af granskovene og kørte gennem høje bløde bakker med spredte træer, så vi igen kunne se ud. Senere kom vi til et meget flot område med store søer og er nu i vinområdet omkring Penticton og kører imorgen nordpå langs Okanaga søen som nok er ca. 100 km lang. Vejret er stadig godt, dog lidt køligere i højderne.

Rita og Reinars rute fra Ellensburg til Seattle - via Mount Rainier

Reinar og Ritas rute fra Seattle til Centralia i Mustangen

Tilbage til indhold