Fredag den 7. - Klamath Falls-Madras - USA 2012

Klamath Falls – Madras: 333 km

I dag var der afgang fra Klamath Falls kl. 08.45 – vi var spændte på det naturvidunder, som servitricen havde fortalt os om i går aftes.
Så vi satte kursen mod Crater Lake – godt en times kørsel fra Klamath Falls. Undervejs kørte vi langs med Upper Klamath Lake og her svirrede der millionsvis af insekter i søjler – vi havde godt nok lagt mærke til dem på  motellet – de var overalt og receptionisten havde også advaret om at man skulle lukke døren ind til sit værelse.
Insektsøjlerne blev ved indtil vi kom forbi søen.
Det er søjlen lige over vejen - de andre pletter er skidt på vinduet.


Vi kørte op i bjergene mod Mt Mazama – vulkanen som var kollapset for 7.700 år siden og hvor der efterfølgende havde dannet sig en sø i krateret.
Vandet har den dybeste blå farve – det skyldes at solens stråler bliver filtreret og kun den blå farve er tilbage når det når beskuerens øje.
En utrolig flot sø med to øer – for år tilbage kunne man i søen se et træ pumpe op og ned, men det er nu forsvundet.
"Bjerget" i baggrunden -  Mt Mazama - set nedefra/på afstand - man skal forestille sig, at det engang gik op i en spids.

Nu er der en krater som er blevet til en sø - 592 m dyb..


Vi kørte fra krateret langs med den vestlige rim og kom ud i en ørken, hvor der kun enkeltvis stod grantræer.

Vi fortsatte ad Highway 97 igennem Redmond og  kom til Newberry National Volcanic Monument, hvor vi var inde og se en vulkansk pipeline (lava river cave) – et rør, hvor der engang løb lava ud – det længste rør i Oregon, 1.588 m - vi gik ikke hele turen. I røret holder en masse flagermus til, så vi måtte garantere, at vi ikke havde været i en anden grotte før denne, da mennesker kan overføre for flagermusene dødsensfarlig smitte fra den ene grotte til den anden.
Vi blev udstyret med én lampe - hej ho hej ho - ned i grotten skal vi go!


Vi fik et Batman stempel på hånden, så man i den næste grotte kunne se, at vi havde været i én grotte i dag.

Vi er nu nået til Madras og og har fået madras på Sonny’s motel til 77$ incl. alt. Kl. var 16.00 da vi landede her. Vi har lige været på restaurant og spist cowboy mad.
Vi er lidt trætte i dag – det skyldes nok igen varmen – vi har det skønneste vejr og har kunnet køre med kalechen nede så godt som hele dagen.

Se flere billeder fra i dag

Og dagens beretning fra Konny og John:
Så blev det rigtig sommer igen. Vi nåede op på 100 gr F (37,7 gr.C) i skyggen og er nu havnet i Centralia ved HWY 5 lidt syd for Seattle.
Vi startede turen idag med at køre sydpå og føle Colombia River ned til Wenatchee, for så at køre lidt mod nordvest ad hwy 2. Vi kørte igennem æbleplantage efter æbleplantage, store lagre med stakkevis af æblekasser og masser af lastbiler der fragtede æblerne. Man skulle tro de her i området dyrker æbler til hele USA.
Vi fortsætte sydover via hwy 97 gennem Wenatchee National Forest, som blev en flot tur med stejle klipper og vejen hængende på en hylde, over passet på 4500 ft. og ned mod Ellensburg, hvor kæmpe arealer var sorte efter afbrænding. Herfra går det så et langt stykke uden nogen form for liv af nogen art, kun den bare prærie, hvor motorvejen snor sig op og ned mellem bakkerne.
Herfra får vi pludselig øje på toppen af både Mt. Rainier og Mt. St. Helena, og wupti, bag den næste bakketop er de væk igen.
Turen vestpå ad hwy 12 ind mod Mt. Rainer foregår mest i skov, men vi når til udsigtspunktet, hvor  vi får taget billedet af det flotte bjerg med sne på toppen.
Resten af turen her til Centralia sker der ikke ret meget, vi er nok ved at blive trætte i varmen, så det er bare om at komme i poolen, da vi når frem. Motellet koster idag 49$ med det hele.
I morgen skulle vejret fortsat være godt, så vi forsøger os med Pacific Ocean.

Rita og Reinars rute fra Klamath Falls til Madras via Crater Lake: