Tirsdag 25. juni 2019
TURBESKRIVELSE
Farvel og tak til Dynestrands Camping og videre mod Norge.


Som tidligere nævnt et par gange ville det nu blive alvor med hensyn til toldkontrollen ind i Norge.
Inden vi så os om var vi ved grænsen - vi havde hele tiden tænkt, det var længere dertil, så vi nåede slet ikke at blive alvorligt nervøse.
Vi kørte ind til toldkontrollen og der stod en flink og rar mand og vinkede os videre uden videre ... :-)
Så det gik da godt og vores øl, vin og tobak er i god behold og kan nu hives frem fra gemmestederne.
Vi holdt ind og tankede og John blev glad igen, for dieselen var igen billigere end benzinen.
Vi gave 18 norske kroner for 1 liter benzin, så i danske kroner svarer det nogenlunde til 13,88.
Det næste spændende på turen var, hvordan vi ville komme igennem Oslo uden at miste synet af hinanden, men også det gik helt fantastisk godt.
I dag var mere eller mindre en transporttur videre op i Norge.
Og det kørte bare deruda indtil vi kom til Hamar syd for Lillehammer.
Aldrig har vi oplevet en så lang strækning med vejarbejde som her - det var mindst 20 kilometer, hvor de var igang med at udbygge motorvejen, så det var en streng etape.
Vi holdt kaffepause i Birgit og Johns campingvogn på en tankstation og lige ved siden lå en McDonald, så Rita kunne få sig en længe ventet jordbær milkshake.
Vi aftalte at søge efter en campingplads og vi fandt Elstad Camping, hvor vi nu ligger lige ned til søen.
Her er udsigten ud af vores dør:


Vejret har ændret sig i dag - fra i går 25 grader til i dag 17 grader - hjemme har I hedebølge - godt vi ikke skal sove i et så varmt soveværelse.
Det skulle blive bedre her i morgen.