Tirsdag 2. juli 2019 - Norge 2019

John slap ud af campingpladsen med sin mover, så der blev ikke brug for at Skodaen skulle trække .....

Vi kørte direkte til båt pladsen, hvor man kunne sejle til Svartisen.

Prisen var 200,- norske kroner pr. næse, men vi fandt ud af, at de penge var godt givet ud.

Efter sejlturen skulle man gå ca. 3 kilometer og efter de første 2 kilometer nåede vi frem til restauranten lige neden for Svartisen.

Rita, John og Reinar fortsatte de næste 3 kilometer til bræen.

Lige før opstigningen blev Rita tilbage, da vi kunne forudse, at det ville blive en vanskelig opstigning - afstanden til isen så kort ud ved første øjekast, men det skulle vise sig at være noget af en udfordring over stok og sten.

Heldigvis var vejret med os i dag, der kom kun få byger.

John og jeg fortsatte opad klipperne neden for bræen og vi skal love for, vi fik vores sag for.

Ruten var markeret med sten med blå streger på, så det gik nogenlunde med at finde den nemmeste vej.

Helt oppe ved bræen holdt markeringene op, så da måtte vi selv finde den bedste vej og det var ikke altid lige let - nogen gange måtte vi vende om og finde en anden vej, da den vi havde valgt endte ved en kløft vi ikke kunne springe over eller rettere - turde springe over.

Men vi nåede efter 1 time til bunden af bræen og var helt euforiske over at have klaret det.

Endnu mere glæde var at se isen og den blå farve i strålende solskin - hvor heldig kan være, nu hvor det pludselig regner her med jævne mellemrun.

Vi kravlede lidt rundt i isen - spiste af det - drak smeltevandet og nød udsigten.

Svartisens navn stammer fra den dybe blå farve, som isen har.

Søen nedenfor har en turkis farve.

Nedstigning gik noget lettere omend det kunne være svært at se, hvor man skulle sætte foden for ikke at glide og sætte sig på halen.

Vi kom begge ned uden uheld.

Men vi var mere eller mindre færdige fysisk, men glæden over at have set bræen ophævede alle ømheder.

Pigerne ventede i restauranten og vi fik lidt at spise og drikke inden vi skulle med båten tilbage.

John havde taget to stykker is med i rygsækken, så de begge kunne se og smage på det - det holdt hele vejen ned.

Svartisen vokser og skrumper med jævne mellerum - klimaet forårsagede i perioden 1930-60 stor tilbagegang for alle udløbere fra Svartisen.

Således trak Engabreen sig ca. 2 km tilbage og mistede op til 200 m i tykkelse.

Engabreen har øget i volumen i hele perioden  fra 1970-1995 og bræfronten i 1990'erne øget med 200 m. Efter år 2000 er fronten smeltet 100 m tilbage men skulle nu være i vækst igen.

Vi er nu - efter at have kørt igennem 5 tunneller - ventet længe ved den første p.g.a. vejarbejde (det kunne vi så ikke se, da vi kørte igennem tunnelen???) landet på den første den bedste campingplads i Reipå.

Vi gad ikke køre længere end højst nødvendigt.

Ejerne her er to unge mennesker, der har overtaget pladsen den 1. april 2019 - pigen er her fra byen og manden er fra Tyskland.

Der kommer nu en stribe billeder - se også et par videoer - gerne med lyd, klik her