Søndag 7. juli 2019 - Norge 2019

Heja Norge - her kommer vi .......
Gå til indhold

Søndag 7. juli 2019

TURBESKRIVELSE
Idag kørte vi en tur til Svolvær i den sydlige del af Lofoten.
Vi ville se Trollfjorden, men det viste sig, at dette kun var muligt ad søvejen.
Man kunne købe plads på en båd fra Svolvær til en 3 timers sejltur.
Det droppede vi, da vi fik at vide, at prisen var 790,- kr. pr. person.
På torvet i Svolvær var der boder, nok fordi der p.t. lå et krydstogtskib ved kajen og et var undervejs væk, så man kunne købe forskellige strikvarer, tørrede fisk/klipfisk, pølser i alle afskygninger af hhv. rensdyr, elg, hval o.s.v.
Vi fik kaffe, kæmpe kop kakao og en rejemad hos bageren på torvet.


Manden i pølseboden delte gavmildt smagsprøver ud og det endte med vi  købte hhv. en elg- og rensdyrpølse - speget.

John købte en islænder sweater i bedste kvalitet og fik damen handlet ned fra 890,- til 850,- kr. - hun var ikke just nem at snakke priser med.
Birgit købte en lille pose med blandet tørfisk.

Undervejs hjem kørte vi ned langs den modsatte side af fjorden, hvor Trollfjorden lå i håb om at kunne få taget nogle billeder af den, men desværre lå der en ø lige netop ud for indsejlingen til den.



I en af tunnellerne (6 km) til Svolvær var der gang i reparationsarbejder, så vi måtte vente 30 minutter i begge retninger på at komme videre.
Vi talte med en af skilteholderne og fik at vide, at de skulle stå der hver dag fra 7 til 19 i 14 dage til en timeløn på 190,- kr.
Det må ikke være muligt at sætte lysregulering op siden der stod en person i hver ende af tunnellen for at stoppe trafikken.

Vi kom hjem sidst på eftermiddagen og fik smagt den tørrede fisk, Birgit havde købt.
Det smagte bedre end det lugtede, undskyld, duftede.

Der var i dag fint vejr med op til 16 - 19 graders varme, men pludseligt blev det overskyet, blæste op og så blev det igen lidt koldt.
Vejrudsigten siger god for de næste dage.

Midnatssol over Lofoten - se også video


Tilbage til indhold