Søndag 30. juni 2019
TURBESKRIVELSE
30. juni - det er så min sidste dag som ansat ved Sønderborg kommune og ferien er desværre slut nu.


Men hva' - nu er jeg pensionist og har så meget tid, som man kan ønske sig :-)
Rita og jeg vågnede først kl. 08.45 i morges og da vi farede ud af campingvognen, mødte vi Birgit og John, og de havde et rigtig godt forslag, nemlig at vi blev en dag mere her på PolarCamp, og det kunne vi kun tilslutte os, for der er simpelthen en så dejlig campingplads med gode faciliteter og natur.
Vi har i dag haft rigtig fint vejr med sol og 17 graders varme, så vi flyttede bord og stole ud og sad og nød højfjeldssolen.

Vi spillede lidt petanque, fik frokost og vasket noget tøj og hængt det op på vores hjemmelavede tøjstativ - det fungerer super

I eftermiddags gik John og jeg op til udsigtspunktet på toppen af det nærmeste bjerg, hvorfra man skulle kunne se midnatssolen, for ligesom at teste stien, hvis nu vi er vågne i aften kl. 24.00.
Og den var våd, så vores sko blev gennemvåde - vi har jo ikke vandre- eller gummistøvler, men blot sneakers og de er ikke særlig vandtætte.
Så i aften, hvis vejret tillader det, går vi blot ned på molen her i Hilstad - derfra skulle man også kunne se midnatssolen.
Campingpladsejeren havde snakket med Birgit og mente om vi ikke kunne tænke os at køre en tur ud til en nærliggende bugt.
Så da vi kom tilbage havde Birgit en overraskelse til os, nemlig en tur derud.
Vi fik nøglen til porten og kørte derud og nød udsigten der for en stund.
I aften har vi inviteret Birgit og John på middag i campingpladsens restaurant - fisk og pommes - fisken "Lange" (af torskefamilien) er fanget i en dybde af mellem 200 - 800 m og campingspladsejeren har pralet af den fra lige vi kom hertil, så nu måtte vi prøve den.
Og den smagte rigtig godt.
Her til aften er det begyndt at regne igen og det ser grangiveligt ikke for godt ud de næste par dage - endda meget regn i nat og morgen tidlig.
Godt vi havde en super dag i dag med fuld solskin.
I morgen er det meningen at komme med færgen til Jetvikt og køre videre af Riksveien 17 til næste færge.
Efter næste færge skulle der ligge en fin campingplads - Furøy Camping ved Halsa, som vi sigter efter.