Lørdag 29. juni 2019 - Norge 2019

Heja Norge - her kommer vi .......
Gå til indhold

Lørdag 29. juni 2019

TURBESKRIVELSE
Vi kom fra Nyheim Camping i rigtig god tid i dag - det regnede stadigvæk, som det havde gjort dagen i forvejen.
Vådt og koldt er det her i Norge.
Man kan somme tider komme til at tænke - godt jeg ikke er på motorcykel i det vejr, for så det fandme en lang tur.
Der var mange motorcyklister på Nyheim Camping, blandt nogle franskmænd, som havde kørt op gennem Finland til Nordkap og hjem gennem Norge og Danmark - alt det på 3 uger.

Vores næste mål var en campingplads i nærheden af den færge vi skal med for at fortsætte turen på den smukke nationale turistvej 17 - det var den vi valgte kun at køre halvdelen af p.g.a. de dyre færgepriser, så vi nøjes med to.
Undervejs hertil handlede vi REMA1000 og til vores store forbløffelse, var priserne meget lig de danske, så der blev købt tomater, kød, pølser, hvalkød af en vågehval (for at prøve det, selvom det nok støder nogen).
Der var en del vejarbejde igen, men man godt forstå, at vi hele tiden betaler vejafgifter, for det må være forbundet med store omkostninger at holde det vedlige og lave nye veje, som de er i gang med mange steder.


Længere på turen så vi en af de mange krigsminder fra 2. verdenskrig.
Denne handlede om de mange polske, russiske og jugoslaviske krigsfanger, som Naziregimet havde fragtet hertil for at bygge veje og broer.
Denne vej blev kaldt "blodvejen", fordi mange jugoslaviske fanger døde under deres forsøg på modstand mod tyskerne.
Vi nåede til vej nr. 17, og det var virkelig en smuk tur på en del af Helgelandskysten.
Snoede veje og flotte udsigter over Norskehavet.


Vi havde undervejs fundet frem til en campingplads i nærheden af færgen - PolarCamp, den havde fået fine anmeldelser, så den sigtede vi efter.
Undervejs dertil måtte vi passere en meget smal vej, og selvfølgelig mødte vi mange biler på det absolut smalleste sted - en hel flok VW bobler på tur, mange mobilhomes, varebiler.
Trafikken gik nærmest i stå, men vi kom med lidt held alle forbi hinanden.


Vi er nu nået til PolarCamp, og anmelderne havde ret - den ligger utrolig flot med enormt flot udsigt.

Nu hvor solen ikke går ned og det er lyst hele natten, så er der et udsigtspunkt over campingpladsen, hvor man kan betragte midnatssolen, men det er først kl. 24, så det har ingen af os vist øjne til.
Efter et godt måltid mad, med hvalkød, kotelletter og pølser, kaftoffelsalat, billige norske tomater og et par danske øl fra Fleggaard sluttede vi dagen med et spil Sequence - bedst af 5.

I morgen håber vi, at vi kan få plads på færgen, men den går rimelig ofte, så er der måske plads på den næste.


Tilbage til indhold