Fredag 28. juni 2019
TURBESKRIVELSE
Vi kørte fra Oystrand Camping ca. kl. 9.30 og ville køre nogenlunde 300 km i dag eller indtil nogen blev trætte.

Vi er endt på Nyheim Camping, hvor vi har slået lejr på en asfalteret parkeringsplads, som hører til campingpladsen - vi kunne selv vælge, men det så lidt smattet ud på deres græsarealer, så derfor kørte vi hen på asfalten og skulle heller ikke spænde af igen - det har vi forresten slet ikke gjort på turen endnu.
Det har jo faktisk også regnet hele dagen herop og temperaturen er måske 12 grader, men vi må forvente at det bliver koldere og koldere, hvis da ikke der kommer et skift i vejret.
På vejrudsigten for Lofoten ser det ud til at det skulle blive bedre fra onsdag i næste uge.
Vores el-stik passede igen og det er virkelig dejligt, at vi har fået købt dem, så vi ikke hver dag skal stå og klø os i nakken for at få det til at hænge sammen :-)
Det er den dyreste plads indtil dato.
Undervejs hertil mødte vi en hollænder på cykel, som var undervejs fra Oslo til Nordkap - han regnede med at hele turen ville vare 7 uger.
Godt det ikke er mig - det er faktisk en halvfarlig affære, for vejene er ikke alle steder lige brede.
Han var fløjet til Oslo og påbegyndt cykelturen der og undervejs hjem flyver han til Gøteborg og tager cykelbussen hjem til Holland.
Det er noget efterårsagtigt - selv det her træ har smidt halvdelen af bladene
Der har været mange flotte steder med udsigt over søer og fos, men det ville helt sikkert have set bedre ud i solskinsvejr.
I morgen sætter vi kurs med en færgehavn på kystrute 17, hvor vi regner med at slå lejr lige inden for at tage færgen næste dag.
På færgen krydser vi polarcirklen.
En lille beskrivelse af kystvejen: "Kystriksveien fra Steinkjer til Bodø (vi snyder dog og nøjes med halvdelen og 2 færger i stedet for 6 færger, de koster nemlig en bondegård) - i alt 650 km. Dette er en naturskøn vej, og det meste af vejen er en national naturvej. Du kan forvente betagende udsigt, og du vil krydse polcirkelen undervejs. Der er tusinder af øer langs denne kyst, og du bør tage dig tid til at besøge et par af dem."
Fik lige et tip om en mand, der trodser vejret og står og griller i regnvejr mens han nyder udsigten - vi nøjes med mikrobølgemad i tørvejr og med gulvvarme

